Valdemar 9 år – Colitis Ulcerosa
Valdemar får sig en kæmpe overraskelse juleaften, da han modtager pakken med en splinter ny Iphone 12 og dermed får sit ønske opfyldt igennem Foreningen Ønsk. Glædelig jul og godt nytår 🙂
Om Valdemar på 9 år med Colitis Ulcerosa
Valdemarer 9 år og lider af den kroniske sygdom Colitis Ulcerosa kronisk tarmbetændelse.
Han har haft et opslidende forløb med lang udredelse, mange forsøg på at finde den rigtige behandling og mange smerter på grund af kronisk tarmbetændelse.
Han går til behandling med biologisk medicin på sygehuset hver 6. uge. Psykisk har han det svært og han synes livet er lidt hårdt lige for tiden. Det er først for alvor nu gået op for Valdemar, at han skal leve med denne sygdom resten af hans liv, og det har været en hård omgang at erkende det, allermest psykisk.
Valdemars ønske
Valdemar har to store ønsker. Det ene er en ny Iphone. Det andet er en ferie med familien, ned til varmen og bade i en pool.
Hvad er Colitis Ulcerosa?
Colitis Ulcerosa på dansk blødende tyktarmsinflammation, er en autoimmun inflammatorisk tarmsygdom, som kun berører den nedre del af tyktarmen og endetarmen. Betændelsen starter altid ved endetarmen og kan derfra strække sig et varierende stykke op i tyktarmen. Betændelsen kan i nogle tilfælde involvere hele tyktarmen, men de fleste personer med sygdommen har kun betændelse i endetarmen eller den nederste del af tyktarmen. Betændelsen skyldes ikke en infektion med bakterier eller lignende og colitis ulcerosa sidder aldrig i tyndtarmen.
Læs mere om sygdommen på https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/colitisulcerosa.htm