Jonas 15 år -Leukæmi
Juleaften fik Jonas en splinter ny Playstation 5 som han havde ønsket sig. Glædelig jul og godt nytår fra Foreningen Ønsk 🙂
Om Jonas 15 år – Leukæmi som barn og lever nu med senskader
Jonas blev diagnosticeret med Leukæmi som 2 ½ årig lige efter at han havde fået en lillesøster. Han blev alvorlig syg og fik blandt andet blodpropper mm. Det var et sandt helvede for ham og hans familie. Det har været et langt behandlingsforløb under flere år og lider i dag som 15 årige af senskader fra sygdommen. Han kan fx ikke klare sig i en almindelig skole.
Jonas’ ønske
Jonas ønsker sig Playstation 5
Hvad er Leukæmi?
Leukæmi er en kræftsygdom i blodets hvide blodlegemer, som kaldes leukocytter.
De hvide blodlegemers opgave er at forsvare kroppen mod fremmed indtrængning, herunder infektioner. De består af en række undertyper, som overordnet kan opdeles i to celletyper, alt efter om de kan:
- bekæmpe bakterier og svampe (myeloid) eller
- bekæmpe virus og danne antistoffer (lymfoid).
De hvide blodlegemer har en begrænset levetid, og der må hele tiden produceres nye. Det sker primært i den røde knoglemarv, som findes i knoglernes hulrum. Fornyelsen af blodlegemer sker fra stamceller, der deler sig, og over flere modningstrin modnes til blodets forskellige legemer, herunder hvide blodlegemer.
Sygdommen leukæmi opstår ved skade (mutationer) på generne i de hvide blodlegemer. Skader på generne kan resultere i, at deling og vækst af de hvide blodlegemer med forandrede gener sker ureguleret. Det ukontrollerede produktion af ondartede hvide blodlegemer kan føre til fortrængning den normale knoglemarvsfunktion. Derfor ser man ofte blodmangel og blodplademangel ved leukæmi.
Afhængig af celletype, modningsgrad og delingshastighed inddeles leukæmier i fire hovedtyper:
- Akut Myeloid Leukæmi (AML)
- Akut Lymfatisk Leukæmi (ALL)
- Kronisk Myeloid Leukæmi (CML)
- Kronisk Lymfatisk Leukæmi (CLL)
Læs videre her fra kilde : https://min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/169
kilde: https://ugeskriftet.dk/nyhed/senfolger-efter-behandling-leukaemi-som-barn