Laurits 10 år – Infantil Autisme
Laurits er blevet overrasket med et gavekort til Disneyland i Paris fra FDM travel. Han kan nu sammen med familien opleve alle Disney figurerne som han holder af specielt Buzz Lightyear som han elsker. Foreningen Ønsk, håber Laurits får sig en fantastisk og uforglemmelig tur. På billedet står Laurits med Disney bladet som han har fået af Foreningen Ønsk til at planlægge turen med, dette har fulgt ham siden også når han sover. Han kan slet ikke vente til at komme afsted fortæller Laurits’ mor.
Om Laurits på 10 år med Infantil Autisme
Laurits er en dreng på 10 år som lider af autisme, epilepsi, OCD og er mental retarderet.
Laurits’ hverdag er meget struktureret, da han har svært ved at fungere helt optimalt i sin hverdag, da små forandringer er meget med til at stresse, frustrere og påvirke ham. Det kan være alt fra ændringer i skoleskemaet, en anden taxa chauffør om morgenen til hans søskendes legekammerater, der kan have stor betydning for hvordan Laurits klare dagen. Han har mange dårlige dage fordi tingene ofte bliver uoverskuelige.
Laurits går i skole, men har 50 procent fravær på grund af sin sygdom. Han går ikke i SFO, da han ikke kan magte det og derfor bliver passet hjemme af en pædagog. En gang hvert år bliver Laurits indlagt på Epilepsi hospitalet af en varighed på ca. en måned.
Laurits’ ønske
Laurits har et stort ønske om at komme til Disneyland i Paris. Laurits ser tit reklamer derfra og hans største ønske er at komme ned og besøge Buzz Lightyear som han elsker.
Hvad er Infantil Autisme?
Infantil autisme er en alvorlig udviklingsforstyrrelse hos børn, som ofte ses allerede i spædbarnealderen og næsten altid inden barnet er fyldt tre År. Infantil autisme er et resultat af en genetisk fejl og forekommer hos ca. 10 ud af 10.000, og 4-5 gange hyppigere hos drenge end hos piger. 75 % af børn med infantil autisme er dårligt begavet og opfylder kriterierne for mental retardering, mens 50 % har en IQ på 50 eller derunder.
Et barn med en udviklingsforstyrrelse fungerer grundlæggende på en kvalitativt anderledes måde end de fleste af os andre, hvilket kommer til at præge dets udfoldelse og udvikling i en lang række sammenhænge. Når autisme kaldes for et handicap skyldes det, at de autistiske funktionsforstyrrelser besværliggør barnets liv og udvikling i de fleste områder af dets liv. Benævnelsen handicap tydeliggør desuden, at autisme er en udviklingsforstyrrelse, der ikke kan behandles væk. Man kan imidlertid med hjælp og støtte mindske indflydelsen af det autistiske handicap pÅ en række livsområder, og billedet af barnets funktionsforstyrrelser vil derfor ogsÅ typisk ændre sig over tid.
Kort om OCD
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.
OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. Personer, som lider af OCD, bliver fanget i et mønster af tilbagevendende tvangshandlinger, som er meningsløse og frustrerende, men meget vanskelige at holde op med. I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet. OCD kan være en stærkt invaliderende lidelse, som hos nogle personer kan vare hele livet.
kilde: ocd-foreningen.dk, netpsych.dk
Der kan læses mere om autisme under ansøgningen Melanie på 9 årmed Autisme
Der kan læses mere om Epilepsi under ansøgningen Stephanie på16 år med Epilepsi