Alberte 7 år – Hjertefejl
Ønsket er opfyldt 🙂
Alberte har ligesom sin lillebror Malthe fået sit ønske opfyldt juleaften 2012. Alberte har fået en lyserød Nitendo 3DS konsol + et pigespil. PÅ billedet ses Alberte med lillebror Malte og deres fine julegaver fra Foreningen Ønsk.
Om Alberte på 7 år med hjertefejl – Bikuspid aortaklap.
Alberte på 7 År lider af Bikuspid aortaklap hvilket hun også har arvet efter sin fader. Alberte har en lillebror Malte på 5 År som lider af den samme hjertefejl (Se også Maltes ansøgning på Foreningen Ønsk). Albertes diagnose blev stillet i samme periode som sin lillebrors. PÅ det tidspunkt fik forældrene at vide, at der var 1-2 procent risiko for at begge børn havde samme hjertefejl. Moderen ville gerne have Alberte undersøgt for sikkerhedens skyld. Der viste sig så at lille Alberte også havde Bikuspid aortaklap, men ikke med forsnævring som lillebroderens.
Det er først nu at Alberte har en begyndende udvidelse af hovedpulsåren. Hun får ikke medicin og fungere normalt til hverdage. Alberte ved godt at hun er anderledes end de andre børn fra hendes klasse, og nogle gange spørger hun forældrene om hun kan gå bort hvis hun pludselig slår sig. Desuden spørger hun ind til om de skal være ekstra opmærksomme på hende pga. hendes sygdom.
Albertes ønske
Alberte ønsker sig en tur til Disney World i Paris sammen med sin familie og se Prinsessens slot eller en Nitendo, så hun kan beskæftige sig med den mens hun er på hospitalet til undersøgelse.
Alberte vil resten af sit liv, ligesom sin lillebror Malte, være tilknyttet en hjerteafdeling.
Hvad er Bikuspid aortaklap?
Bikuspid aortaklap er en medfødt hjertefejl. Aortaklappen sidder mellem vesntre hjertekammer og hovedpulsåren aorta. En normal aortaklap har tre flige og Bikuspid aortaklap har kun 2 flige. Bikuspid aortaklap kan fungere helt normalt og uden komplikationer med de 2 flige. Der er bare en risiko for, at den kan blive utæt eller ske en forsnævring. Der ses også hyppigt en udvidelse af selve hovedpulsåren lige efter klappen. Diagnosen stilles ved en ultralydsscanning (ekkokardiograf) af hjertet. Da det er hyppigt ved sådan en hjertefejl at der sker en udvidelse af hovedpulsåren, får man hovedpulsåren undersøgt med CT eller MR scanning udover ultralydsscanningen. I tilfælde af Bikuspid aortaklap med forsnævring/udvidelse anbefales der regelmæssigt kontrol af hjertet.
Der kan være lettere symptomer eller ingen i de første leveår. Senere i livet kan det vise tegn hvis forsnævringen/udvidelser opstår ved Bikuspid aortaklap.
Symptomerne kan være:
• Åndenød ved fysisk aktivitet
• Angina pectoris (ondt i brystet ved fysisk aktivitet, forekommer hyppigt hos voksne og ældre)
• Svimmelhed/ besvimmelse ved anstrengelse
• Uregelmæssig hjerterytme
Kilde: hjerteforeningen.dk