Line 7 år – Hjertefejl
Juleaften kommer julemanden forbi Lines hjem med en gave fra Foreningen Ønsk. Lines familie følger spændt med da Line åbner sin gave som hun har ønsket sig. Et ønske om et badelandsophold for hele familien i Lalandia går i opfyldelse. Lines mor fortæller at det var den bedste gave og at Line ikke snakker om andet for hun glæder sig så meget til at komme i Lalandia. Familien venter blot på at coronaen gør det muligt at komme afsted. Vi ønske Line og familien en rigtig god jul og godt nytår 2021.
Om Line på 7 år med hjertefejl
Line er født med en kompleks hjertefejl, et fungerende hjertekammer som betyder iltmætning på mellem 50-70%. Hun har et univentrikulært hjerte og har fået foretaget flere store aflastende operationer siden fødsel blandt andet 3 åbne.
Hun vil aldrig blive hjerterask medmindre hun på sigt får et donorhjerte.
Line går idag på special skole. Hun har store udfordringer oveni hendes hjertesygdom som blandt andet betyder begrænset fysisk aktivitet.
Lines ønske
Lines ønske er at komme på badelandsferie med familien til Lalandia. Line elsker vand og kan holde til kortere ture i vandet. En tur til Lalandia vil betyde at hele familien kan gøre noget sammen uden at skulle være delt op pga Lines manglende fysik.